Velkommen til Herborg Fribørnehave Udskriv Email

Herborg Fri børnehave og Fri SFO startede den 1. August 2008. Vi har fra start haft stor opbakning til både Børnehaven og SFO’en. 1/1 2010 har vi således 26 børn i børnehaven og 26 børn i SFO’en.

 

Vi ligger i forbindelse med skolen, som vi samarbejder meget med. Vi holder fælles morgensang hver morgen. Vi har hvert år fælles tema uger, forårsfest, udflugter og andre arrangementer. Der er også et godt samarbejde mellem børnehavens skolegruppe og skolen, specielt den eksisterende 0. klasse.

 

Vi ser en stor fordel i, at vi er en mindre institution. Vi kan give det enkelte barn overskuelighed, rummelighed og nærvær. Det giver en tryghed for børnene, da de kender alle, både børnehavebørn, SFO-børn og voksne.

 

Børnehaven og SFO’en arbejder ud fra et fælles værdigrundlag. Omsorg, anerkendelse og gensidig respekt er bærende elementer i hverdagen, således at børnene opnår tillid til egne kompetencer og udviklingsmuligheder. Desuden er natur, udeliv og bevægelse i centrum for børnenes hverdag.
Vi er en institution som er meget ude. Især i sommerhalvåret, hvor vi stort set er ude hele dagen.

 

Vi viser med stolthed institution frem til interesserede.
Så kontakt Pædagogisk leder Søren Andreassen ved spørgsmål eller hvis I vil se vores institution.

 

Med venlig hilsen
Pædagogisk leder
Søren Andreassen